Mærsk køber stort ind i Allinge

Vi havde den store glæde, at Mærsk valgte Granitten til at lave erindringsgaven. Gaven var til de særligt inviterede ved dåben af verdens største containerskib M/V Majestic Mærsk.

Læs artikel i Bornholms Tidende:

Mærsk køber stort ind i Allinge

Onsdag 25. september 2013 kl: 13:00 af: Dan Qvitzau

Den 6. september fik Granitten i Allinge en henvendelse fra Rederiet Mærsk. Det drejede sig om en slags erindringsgave i forbindelse med navngivningen af verdens største containerskib.

Opgaven var enkel: »Kan I lave verdens største containerskib i 3D i en lasergraveret glasklods, kan I give et godt tilbud, og kan I med garanti levere den inden den 18. september?«

- Alt det kunne vi bekræfte, fortæller Steen Gornitzka i en pressemeddelelse:

- I starten var oplysningerne lidt hemmelighedsfulde, da oplysningerne ikke måtte offentliggøres på daværende tidspunkt.

- Efter et par udkast blev vi enige om hvordan, den skulle se ud, og vi lavede en prøve til godkendelse. Derefter var det så bare at få produceret ordren.

- Hver af de 175 glasklodser er 100 procent fejlfri uden luftbobler eller andre urenheder.

Mærsk valgte en størrelse, der er 10 x 5 x 5 cm. Den vejer 644 gram og leveres i en gaveæske. Motivet i hver glasklods er »skudt« med 737141 laserprikker.

Mere om skibet kan læses på www.worldslargestship.com på internet.

Granitten regner sig for Danmarks førende inden for lasergravering. Med over 10 års erfaring har Granitten været med i hele udviklingen fra de første stjernetegn, 3D portrætter efter scanning og nu 3D portrætter ud fra almindelige billeder, der slås om til 3D.

- Med denne ordre til Mærsk har vi sat verdens største skib ind i et stykke glas. Så ingen opgave er for stor, og vi er næsten blevet kongelige hofleverandører, lyder det med tilfredshed fra Steen Gornitzka.

Fakta om leverancen:
I glasset er graveret:
NAMING CEREMONY
FOR M/V MAJESTIK MÆRSK
Sponsored by
Her Royal Highness
25. September 2013
MAERSK
LINE

skib1 sh www

majestic

Gå til toppen